top of page

Personerne bag projektet

Vibeke Muasya portrait

Filminstruktør & manuskriptforfatter

Vibeke Muasya

Vibeke Muasya er en danskfødt, prisvindende filminstruktør og manuskriptforfatter med en international karriere.

 

I Danmark er hun kendt for filmen Kidnappet med Connie Nielsen og Lars Mikkelsen i hovedrollerne, og som populær foredragsholder gennem Salaam Film & Dialog på landets skoler.

 

Vibeke er engageret i verdens målene og er en betroet kreativ producer for FN, med et specielt fokus på film om kvinder og børns rettigheder. Vibekes spillefilm har vundet 36 internationale priser og flere hundrede nomineringer på verdens festivaler.

Ahrnt Portræt 2_edited.jpg

Idémand, Producer & Producent

Ahrnt Clausen

Ahrnt Clausen er en succesfuld erhvervsmand, der har gjort karriere inden for detailhandel, hvor han har opbygget og ledet flere virksomheder med stor succes. Efter mange år i branchen er et større fokus nu rettet mod hjertesager, der fremmer børns trivsel.

 

Ahrnt engagerer sig nu aktivt i initiativer, der har til formål at skabe bedre vilkår for børn rundt i landet.

 

Hans passion for at gøre en forskel i samfundet afspejler sig i hans dedikation til at forbedre livet for de mest sårbare og sikre en lysere fremtid for kommende generationer. Derfor har han skab idéen til filmen Over Stregen.

Jesper Tøffner 2_edited.jpg

Filmfotograf

Jesper Tøffner

Jesper er blevet tildelt "Klukprisen" af DFF – Dansk Filmfotograf Forbund, en pris der gives til filmfotografer, som udmærker sig inden for sit felt.

 

Han har også skabt det filmiske koncept på flere serier til både tv og streaming, herunder den første danske Netflix Original-serie The Rain, instrueret af Kenneth Kainz.

Hans første spillefilm Applaus, instrueret af Martin Zandvliet, vandt Label Europa Cinemas-prisen ved Karlovy Vary International Film Festival.

Efterfølgende filmede han Dirch, årets mest sete spillefilm i danske biografer, som også blev nomineret til Bedste Fotografi af Danmarks Film Akademi.

Per Sanholt_edited.jpg

Film editor

Per Sandholt 

Per Sandholt har i over 20 år formet filmfortællinger med en skarp, intuitiv klipperhånd.

 

Hans arbejde har indbragt en Emmy for Armadillo i 2012 og en Robert for Under sandet i 2016, samt nomineringer for bl.a. Borg, Dirch og Herrens Veje.

 

Med præcision og stærk dramaturgisk sans har han sat til præg på film, hvor hans klip skaber nerve og nærvær.

 

Han mestrer både dokumentarens virkelighed og fiktionens form, uden at gå på kompromis med detaljen. Hans evne til at kombinere rå autenticitet med filmisk elegance gør ham til en eftertragtet samarbejdspartner.

Flemming Nordkrog_edited.jpg

Filmkomponist

Flemming Nordkrog

Flemming Nordkrog har siden 1996 markeret sig som en stærk filmkomponist, der har sat sit musikalske præg på spillefilm, over 50 novellefilm og omkring 40 dokumentarfilm.

 

Han har skabt mindeværdig musik til bl.a. “Kongekabale”, “Den hemmelige krig”, “Velsignelsen” og den franske “Rien de personnel”. I 2002 modtog han priser for bedste filmmusik på både Clermont-Ferrand og Premier Plans.

 

Hans arbejde er afgørende for at forme filmens følelsesmæssige lag og give fortællingerne dybde. Hans musik skaber stemninger, som ofte løfter scener fra gode til uforglemmelige.

VictorogAlbert_profil.jpeg

Komponister

Victor Rossé Herrig Simonsen & Albert Henningsen Ruberg

Victor og Albert er to komponister med en stærk baggrund i sangskrivning og musikproduktion. Gennem deres arbejde har de skrevet og produceret musik for en række kunstnere, som efterfølgende har opnået pladekontrakter med nogle af verdens største pladeselskaber.

 

Samarbejde er kernen i Victor og Alberts tilgang til nye projekter. De har en særlig evne til at omsætte en instruktørs vision til musik, der både understøtter fortællingen og tilfører noget originalt til filmens univers. Deres arbejde har vakt interesse hos anerkendte filmkomponister og producere – fra København til Los Angeles.

Bag filmen står en gruppe kreative kræfter, der sørger for at fortællingen i Over Stregen lever op til sit fulde potentiale og sætter tankerne igang efter tæppefald

Mød resten af holdet

Vi tror på, at de bedste historier skabes, når mange stemmer arbejder mod det samme mål. Over Stregen er resultatet af netop dét – en kollektiv indsats båret af dedikation, respekt og kærlighed til filmkunsten. Tilsammen har vi skabt et univers, hvor grænser udfordres, og hvor fortællingen får lov at stå klart, ærligt og menneskeligt.

Bag Over Stregen står et passioneret hold af filmskabere, der alle løfter i flok for at bringe denne fortælling til live. Fra manuskript til det sidste klip har samarbejde, engagement og fælles vision været drivkraften. Hver enkelt på holdet har bidraget med deres unikke faglighed og kreativitet – fra instruktørens blik for detaljer og fotografens sans for stemning, til klipperens rytme, lydholdets intensitet og de medvirkendes stærke nærvær foran kameraet.

Filmproduktionen

Billede: Søren Nagel

12345678

500 Terry Francine Street, 6th Floor, San Francisco, CA 94158

Få seneste nyt om projektet, direkte i din indbakke - tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tak for Din Tilmelding!

bottom of page