En vigtig opdatering om premiere-datoen
- for 6 dage siden
- 2 min læsning
Da vi i foråret annoncerede premieredatoen for Over Stregen, var glæden så stor, at vi næsten ikke kunne vente med at dele filmen med jer.

Siden da har vi haft mange gode samtaler med vores distributør, vores PR-bureau og landets biografer. De peger alle på det samme: Historien fortjener de bedste betingelser for at nå så langt ud som muligt.
Derfor har vi valgt at flytte premieren, så den nye premieredato nu er:
5. november 2026
Det har været en nødvendig beslutning. Men det giver os vigtig tid til at skabe en endnu stærkere kampagne.
Tid til at få flere mennesker til at høre om filmen og bedre muligheder for, at budskabet kan nå længere ud, præcis som vi hele tiden har drømt om.
For Over Stregen er mere end en film.
Det er en fortælling, der skal starte samtaler. En fortælling, der skal mærkes og en fortælling, vi ønsker, at så mange som muligt får mulighed for at opleve.
Selvom ventetiden bliver en anelse længere, er vores begejstring kun vokset. Vi glæder os mere end nogensinde til den dag, hvor lyset dæmpes i biografsalen, og vi endelig kan dele filmen med jer.
Tak, fordi I er med på rejsen. Tak for jeres opbakning, jeres tålmodighed og jeres tro på projektet.
Vi ses torsdag den 5. november 2026.
Vi lover, at ventetiden bliver det hele værd!
Nogle samarbejder handler om synlighed. Andre handler om gennemslagskraft
Derfor er vi stolte over at kunne byde HAVE Kommunikation velkommen ombord på Over Stregen.
Beslutningen om at flytte premieren til den 5. november er ikke tilfældig. Det er en beslutning, som er taget i fællesskabets tegn.
Den giver os mulighed for at skabe den kampagne, som filmen - og vigtigst af alt dens budskab fortjener.
HAVE Kommunikation har i årtier været med til at løfte nogle af Danmarks største kulturprojekter.
Med dybe rødder i kunst- og kulturlivet arbejder de for at skabe synlighed, sætte dagsordener og bygge bro mellem kultur og mennesker.

Med HAVE på holdet får vi endnu stærkere kræfter til at bringe historien ud til flere mennesker, skabe større opmærksomhed og sikre, at filmens impact-rækkevidde bliver så stor som muligt.
Vi glæder os til at vise jer, hvad vi sammen er ved at skabe.
Læs mere om HAVE Kommunikation:



